Hej allesammen,
Maj har fået nyt arbejde, og jeg er den nye redaktør. Jeg hedder Malin. Jeg er 47 år og arbejder også som lærer på en sprogskole. Jeg bor i Hundested i Nordsjælland sammen med min mand og vores hund Elvis. Mine forældre og min søster og hendes tre børn bor også i Hundested.
Jeg har to store piger. De bor i København. Min mand har en lille søn, som bor hos sin mor. Han er hos os hver anden weekend. Det er min bonussøn.
Hundested ligger ved vandet. Her er en dejlig natur og mange dejlige strande. Her ligger Knud Rasmussens Hus, og her kan man sejle med færge til Rørvig. Min mand har en jolle og fisker. Man kan også købe frisk fisk på havnen. Derfor elsker jeg Hundested.
Hvad med dig? Hvor gammel er du? Hvor kommer du fra? Bor du i byen, på landet eller ved vandet? Hvad er dine interesser?
Jeg elsker at lave mad, læse, høre musik, svømme, gå ture, cykle, rejse og møde nye mennesker. Jeg glæder mig til at møde jer herinde og lære jer at kende, og jeg håber, at I vil skrive flittigt til mig. Så skal jeg nok svare.
I weekenden holder jeg fri. Men på hverdage vil jeg forsøge at besvare jeres spørgsmål dagligt, og I kan være sikre på, at jeg svarer tirsdag og torsdag.
Mange kærlige hilsner - og på genhør!
Malin :-)
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email