Hvad sker der dansker? Det sner ikke! Jeg troede, at sommeren var slut. Måske sner det ikke, fordi jeg er kommet til Danmark?
Sådan skrev en ung mand fra Syrien på Facebook i dag, den 1. oktober. Og han har lidt ret. Vejret den sidste tid har været usædvanligt lunt og solrigt for årstiden. Det er det, vi kalder sensommer eller Indian Summer (indianersummer: http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Popart/indian_summer_.pdf.)
Til gengæld sner det aldrig i oktober. Det plejer først at sne i januar eller februar. Nogen år kommer der ingen eller kun lidt sne. Det er sjældent, at vi har hvid jul i Danmark.
Og ligesom resten af verden er Danmark ramt af klimaforandringer. Eksperter forudser, at Danmark i fremtiden får mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække.
Hvad synes du om vejret og klimaet i Danmark? Hvordan er det der, hvor du kommer fra? Skriv til os og fortæl! :-)
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email