Hvert år den 10. november er det Mortensaften, og danskerne spiser and. Men hvorfor gør de det? Her får du historien:
I det nordvestlige i Europa, i Gallien, fødtes i år 316 en dreng. Han hed Martin, og han var søn af en romersk officer. 15 år gammel blev Martin soldat i den romerske hær i Gallien (Frankrig og Belgien). Men tre år efter lod han sig døbe, og han forlod hæren og rejste til Illyrien (Slovenien, Kroatien, Serbien og Albanien), hvor han i mange år levede som eneboer (eremit).
I år 361 – 45 år gammel rejste Martin tilbage til Gallien og grundlagde et kloster. Han var en meget hellig mand, og man siger, at han kunne vække de døde til live, og at han engang kurerede en spedalsk gennem et kys.
Martin døde i 397 på en misssionsrejse. Næsten 300 år senere, i år 659, blev han kåret til helgen. Sankt Martin var den første kristne helgen, der ikke var død som martyr.
Den meste berømte legende om Martin fortæller, at Martin gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville være biskop. Men gæssene begyndte at gække og larme, og Martin blev opdaget og tvunget til at blive biskop. Martin straffede de irriterende gæs og befalede, at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise gæssene.
I Danmark kalder vi Sankt Martin for Morten Bisp. Da en gås er både stor og dyr, har man i Danmark skiftet gåsen ud med anden, som er både mindre og billigere.
Derfor spiser danskerne and til Mortensaften (aftenen inden Sankt Martins dag den 11. november.)
Hvad med dig? Kan du lide traditioner? Spiser du noget særligt på bestemte dage? Og hvad synes du om and? Skriv gerne og fortæl! :-)
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email