Der er der valg i Danmark. Skal Danmark ændre sit EU-retsforbehold til en tilvalgsordning? Det skal danskerne stemme om i dag, torsdag den 3. december. Valget er svært at forstå for mange vælgere, og mange er derfor i tvivl. Det er også svært at forklare. Men vi prøver:
Vi begynder med EU-retsforbeholdet. Hvad er det?
Det er et forbehold over for at være med i EUs samarbejde om strafferet og politi på over-statsligt niveau.
Forbeholdet er et af i alt fire EU-forbehold, som Danmark forhandlede på plads efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. På den måde kunne Danmark være en del af Maastricht-traktaten med fire forbehold.
Det var ikke noget problem dengang. For dengang var det meste af EUs lovgivning på retsområdet mellem-statsligt. Derfor kunne Danmark være med på trods af forbeholdet.
Nu skal EU-lovgivningen om strafferet og politi også være over-statslig. Når Danmark har et EU-forbehold på rets-området, betyder det, at Danmark ikke kan være til at bestemme reglerne, og at reglerne ikke gælder i Danmark. For eksempel er det ikke sikkert, at Danmark kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, når der kommer nye regler om Europol.
Derfor besluttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i august, at der skulle være en folkeafstemning om retsforbeholdet.
Hvis det bliver et ja i dag, kommer 22 EU-love om strafferet og politi, til at gælde i Danmark. Hvis det bliver et nej, kommer de ikke til at gælde, med mindre vi laver en særlig aftale, en parallel-aftale. Det gælder blandt andet de to EU-love: menneskehandels-direktivet og cybercrime-direktivet.
Danmark tiltræder også de retsakter (love), som vi i dag følger, fordi vi har lavet fire parallel-aftaler med EU om dem. Det er blandt andet Dublin-samarbejdet (om, hvilket land der har ansvaret for at behandle asylansøgere.)
Ved et ja skal vi følge lovene, og vi kan ikke træde ud af disse retsakter igen. Når vi følger retsakterne fordi vi har en parallelaftale, kan Danmark i princippet vælge at træde ud af aftalen og gøre sig fri af retsakterne.
Derudover kommer de nye regler om Europol også til at gælde i Danmark, hvis danskerne siger ja i dag.
Danmark vil også tilvælge de mange retsakter, der handler om Schengen-samarbejdet (et samarbejde om at fjerne grænsekontrollen mellem lande i EU og dermed øge den fri bevægelighed.)
Danmark er i dag med i Schengen-samarbejdet og følger lovgivningen på området. Men det sker på mellemstatsligt niveau. Ved et ja vil Danmark blive bundet til Schengen-reglerne på overstatsligt niveau.
Men ja-partierne (med undtagelse af Alternativet), vil også fravælge flere love. Blandt andet dem, der handler om asyl- og indvandring. Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF har besluttet, at de skal være enige, hvis Danmark skal være med i et EU-samarbejde på asyl- og indvandringsområdet. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet en folkeafstemning, hvis Danmark på et senere tidspunkt skal tilslutte sig retsakter om asyl- og indvandring.
Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF og de Radikale anbefaler, at danskerne stemmer ja.
Alternativet anbefaler også et ja. Men Alternativet er ikke tilfreds med den aftale om en tilvalgsordning, som de andre ja-partier har udformet.
Alternativet ønsker, at danskerne også skal stemme om at være med i EUs fælles flygtninge- og asylpolitik.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU anbefaler, at de danske vælgere stemmer nej.
Læs mere på: https://givmigsvar.nu/
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email