Temperaturen er tæt på frysepunktet, og meteorologerne lover sne. Er det virkelig forår i Danmark? Ja. For foråret begynder den 1. marts og slutter den 31. maj. Sådan er det bare.
Og hvis du går en tur i naturen eller i et villakvarter, kan du finde flere sikre tegn på forår:
Lige nu blomstrer erantis, krokus og vintergæk (foto). Om få uger kan du gå en tur i skoven og se anemoner i skovbunden. Og fra april til maj blomstrer guldstjernen og skovsyren.
Fuglene fortæller også, at det er forår. Musvitten begyndte allerede at synge i februar, og i begyndelsen af marts begynder solsorten, bogfinken og gulspurven at synge.
Også lyset er på vej tilbage og fortæller, at det er forår:
Den 21. marts er det forårsjævndøgn. Så er dag og nat lige lange, og herefter bliver dagen længere og længere, mens natten bliver kortere og kortere.
Den 21. juni er det solhverv. Det er årets længste dag. Herefter bliver dagen kortere og kortere, og natten længere og længere.
Den 22. september er det jævndøgn igen, og dag og nat er lige lange.
Den 21. december er årets korteste dag, og herefter vender lyset langsomt tilbage...
Foto: Vintergæk, youtubeklip: Bogfinke
Name (not required) Navn er krævet
Email (not required) Email er krævet Ukorrekt email adresse
Website
Kommentar er krævet
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email