Danmark og danskerne

Alle kommuner i Danmark har biblioteker, hvor det er gratis at låne bøger, cd’er og film.

På biblioteket kan du også få gratis adgang til Internettet, og du kan sidde og læse aviser og blade.
På flere biblioteker er der også lektiehjælp til børn.


For at blive låner skal du møde op på biblioteket og vise dit sundhedskort /sygesikringsbevis, suppleret med anden legitimation, helst med billede.


Lånetiden for bøger og cd’er er normalt 28 dage. Men lånetiden for film er kortere.


Bibliotekernes åbningstider er forskellige. Mange af de større biblioteker har åbent fra kl. 10 til kl. 19 på hverdage og lørdag formiddag fra kl. 10. til kl. 14. Mange biblioteker er begyndt at have selvbetjening. Dette betyder at man kan benytte biblioteket udenfor åbningstiden, ved at lukke sig ind med sit sygesikringskort 


Men som registreret låner kan du altid logge dig ind på bibliotekets hjemmeside.
På hjemmesiden kan du bl.a. reservere bøger, film og cd’er. Du kan også tjekke lånerstatus og genlåne materialet, hvis det ikke er reserveret.

På biblioteket kan man også låne bøger på andre sprog til både børn og voksne. Og på de større biblioteker findes der mange udenlandske aviser. På Hovedbiblioteket i København findes der over 40 udenlandske aviser fra 20 lande.

Tekst og dialog
Grammatik og øvelser
Lyt og forstå
Danmark og danskerne
Spørgsmål til bibliotek
Ordliste