Med eventyrene opfinder H.C. Andersen en ny genre, hvor han låner folkeeventyrenes form og fornyer dem til sine helt egne kunsteventyr. Han trækker talesproget med ind i skriftsproget og skaber på den måde en forudsætning for den senere modernistiske prosa. Tonen er bevidst naiv, han bruger ordspil, leger med fortællerrollen og glider mellem det konkrete og det abstrakte. Eventyrene er både komiske, tragiske, rørende, satiriske eller det hele på én gang.
På trods af den internationale succes med især eventyrene kommer H.C. Andersen aldrig til at opfatte sig selv som del af det gode selskab. Konstant fortæller han historien om mennesket, der drømmer om at blive anerkendt som i "Den grimme ælling", hvor ællingen længes efter at blive set som den smukke svane, den i virkeligheden er." />