Den 31. oktober er det Halloween. Det er på lørdag. Og lige nu er danske butikker fulde af græskar, masker, kostumer og andre ting til festen.
De traditionelle Halloween-farver er sort og orange. Mange børn klæder sig ud som hekse, skeletter, vampyrer eller spøgelser og går fra dør til dør og banker på og siger ”Trick or treat”. Det betyder, at man skal give dem slik. Ellers kommer de tilbage og laver ballade.
I mange danske børnehaver og skoler holder man Halloween-fest. Her kommer børnene klædt ud som spøgelser, hekse og andre uhyggelige figurer og leger, danser og spiser kage.
Halloween er en forkortelse af All Hallow Evening. Det er engelsk. På dansk betyder det Alle Helgens Aften.
Allehelgensaften var oprindeligt en gammel keltisk tradition. Her sagde man farvel til sommerhalvåret og gjorde sig klar til vinterens mørke.
I den kristne kirke i Danmark er Allehelgensaften den første søndag i november. Her tænder man lys på gravene og mindes de døde.
Halloween er en ny tradition i Danmark. Den stammer fra USA.
Den første store Halloween-fest i Danmark blev holdt i 1998. Nogle år efter begyndte også Tivoli at fejre Halloween.
Hvad med dig? Holder du eller dine børn Halloween? Eller noget, der ligner? Skriv og fortæl! :-)
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email