Arkæologer fandt før efterårsferien skelettet af en ung kvinde og otte hundeskeletter ved Skødstrup nord for Aarhus. Skeletterne er fra cirka år 250-275 e.Kr. Den tid kalder man i Danmark for den sene jernalder.
Skeletterne blev fundet i nogle gamle moser. Derfor ved man, at hundene og den unge kvinde alle er blevet ofret som en gave til guderne. I jernalderen (500 f.Kr. - 800 e.Kr.) gravede man nemlig tørv (døde plantedele) op af moser og brændte det for at få varme, og i tørve-gravene lagde man ligene af ofrede hunde og mennesker som gaver til guderne.
I Nordvesteuropa har man gennem tiden fundet flere tusinde lig i moser (moselig), som er blevet bevaret af mosens syre.
I Danmark er der fundet flere end 1000 moselig. Nogle er fra stenalderen. Andre er ikke ret gamle. Og de fleste stammer fra den tidlige jernalder. De mest kendte lig fra den tidlige jernalder er Tollundmanden og Grauballemanden. Tollundmanden (billedet) kan ses på Museum Silkeborg og Grauballemanden kan ses på Moesgaard Museum syd for Aarhus.
Arkæologerne er glade for fundet af de otte hundeskeletter og skelettet af den unge kvinde, fordi de nu kan blive klogere på tro og religion i den sene jernalder. De er særligt interesserede i hundene, som var populære offergaver i Danmark på den tid.
Læs mere om Tollundmanden og Grauballemanden på www.tollundmanden.dk.
Name (not required)
Email (not required)
Website
Advisér mig på opfølgende kommentarer via email